Den danske lovgivning om sexarbejde og The Red Vans bud på forbedringer
Sexarbejde er et komplekst og ofte misforstået emne, som tit overskygges af moralisme. På trods af gode intentioner bag dansk lovgivning tvinger reglerne sexarbejdere ud i usikre forhold uden adgang til grundlæggende rettigheder.
Den nuværende lovgivning om sexarbejde i Danmark
Sexarbejde i Danmark blev lovligt i 1999, og med lovgivningen ændrede man fokus fra at betragte sexarbejde som noget kriminelt til i stedet at kategoriseret sexarbejde som et ‘socialt problem’. Desværre er lovgivningen stadig fyldt med gråzoner.
Den danske lovgivning kan opsummeres sådan:
Lovlighed: Det er lovligt at sælge sex og købe sex af myndige personer.
Rufferiparagraffen: Ifølge §233 i Straffeloven er tredjepartsinvolvering i sexarbejde ulovligt. Det omfatter bordeller, hoteller og privatpersoner, der faciliterer sexarbejde, og straffes med fængsel i op til 4 år.
Skat og moms: Sexarbejde er skattepligtigt og moms betales af indkomst over 50.000 kr. om året.
Erhvervsstatus: Sexarbejde er ikke anerkendt som et legitimt erhverv. Derfor har sexarbejdere ikke direkte ret til eksempelvis barsel, pension og sygedagpenge.
Udfordringer ved den nuværende lovgivning
Selvom lovgivningen har til hensigt at beskytte, adresseres reelle problemer ikke:
Stigmatisering og diskrimination: I en rapport fra VIVE om sexsalg i Danmark fra 2020 fremhæves det, hvordan stigma fortsat udgør en væsentlig barriere og skaber alvorlige udfordringer for sexarbejdere. Stigmatiseringen eksisterer på flere niveauer: Institutionelt (gennem myndigheder, banker og sundhedsvæsen), socialt (i relationer med familie og venner) og kulturelt (gennem mediernes ofte negative fremstilling af sexarbejde). Mange sexarbejdere skjuler deres arbejde for deres nærmeste og for omverdenen, hvilket medfører psykisk stress og isolation, da de føler sig tvunget til at finde alternative forklaringer på dele af deres liv. Institutionel stigmatisering, som f.eks. diskrimination fra sociale myndigheder eller sundhedsprofessionelle, forværrer adgangen til nødvendige sundheds- og sociale ydelser. Frygten for at blive afsløret og konsekvenserne af dette, især blandt kvinder, fører til isolation og en stor opdeling af den professionelle og private identitet.
Manglende retssikkerhed: Den nuværende lovgivning skaber stor usikkerhed blandt sexarbejdere, især hvad angår deres rettigheder og muligheder for at beskytte sig selv mod udnyttelse og vold. Mange sexarbejdere er usikre på, hvilke aspekter af deres arbejde, der er lovligt og ikke er, og hvad de konkret må og ikke må. Derudover udgør stigmaet omkring sexarbejde en væsentlig faktor i den manglende retssikkerhed, da mange sexarbejdere frygter at blive registreret som sexarbejdere af myndighederne. Det gør, at mange sexarbejdere vælger at undgå at søge hjælp eller at anmelde overgreb. Migrantsexarbejdere står i en endnu mere kompleks situation, da frygten for hjemsendelse gør det svært at søge hjælp.
Mangel på rettigheder: Selvom sexarbejde er skattepligtigt, anerkendes det ikke som et legitimt erhverv, og sexarbejdere får derfor ikke de samme arbejdsmarkedesrettigheder som alle andre. Det betyder, at de ikke har direkte adgang til vigtige sikkerhedsnet som sygedagpenge, barsel eller pension. Uden den nødvendige beskyttelse fra samfundet er sexarbejdere nødt til selv at dække omkostningerne ved sygdom, barsel og pension, hvilket kan presse dem til at arbejde mere og forværre deres levevilkår.
Rufferiparagraffen skaber sårbare arbejdsforhold: Rufferiparagraffen, som forbyder tredjepartsinvolvering i sexarbejde, har mange utilsigtede konsekvenser. I stedet for at beskytte sexarbejderne mod udnyttelse, gør lovgivningen det ofte sværere for sexarbejdere at arbejde under ordnede forhold. Mange sexarbejdere kan ikke leje sikre lokaler til at udføre deres arbejde, da udlejere frygter at blive anklaget for rufferi, hvilket fører til højere omkostninger og usikre arbejdssteder. Desuden skaber det et arbejdsmarked, der i højere grad er drevet af kriminelle aktører, som kan udnytte sexarbejdere uden konsekvenser.
Hvordan mener man, at rufferiparagraffen beskytter sexarbejdere? Den kriminaliserer dem, vi samarbejder med, og instanser, som fx bordeller og hotelværelser. Man må ikke tjene penge på andres sexarbejde, det skal så forhindre, at man bliver udnyttet. Resultatet er selvfølgelig, at vi kun har kriminelle at samarbejde med, og så skulle jeg mene, at risikoen for udnyttelse stiger!
-Minna, sexarbejderaktivist
The Red Vans forslag til forbedringer
Hos The Red Van mener vi, at der er behov for en række ændringer i den danske lovgivning for at forbedre forholdene for sexarbejdere:
Afkriminalisering af alle aspekter af sexarbejde: For at sikre rettigheder og sikkerhed bør alle aspekter af sexarbejde, herunder bordeldrift og samarbejde mellem sexarbejdere, afkriminaliseres. Det vil reducere stigmatisering og give bedre muligheder for at organisere sig og arbejde sikkert.
Anerkend sexarbejde som et legitimt erhverv og sidestil det med andre selvstændige erhverv: En anerkendelse vil sikre adgang til fagforeninger, a-kasser, sygedagepenge og arbejdsløshedsunderstøttelse og give samme grundlæggende rettigheder som alle andre erhvervsdrivende.
Bedre adgang til anonyme sundheds- og sociale ydelser: Sundheds- og social støtte skal kunne fås anonymt, uden frygt for negative konsekvenser fra myndighederne.
Øget beskyttelse mod vold og udnyttelse: Lovgivningen bør styrkes for at sikre reel beskyttelse mod vold og udnyttelse med fokus på retssikkerhed.
Afstigmatisering og bekæmpelse af diskrimination: Mindre stigmatisering kræver, at den offentlige opfattelse af sexarbejde nuanceres, så diskrimination mindskes og sikkerhed og trivsel forbedres.
Uddannelse og oplysning: En investering i oplysning om sexarbejde for offentlige instanser og samfundet som helhed vil sikre en bedre forståelse af sexarbejderes behov og rettigheder.
Den nuværende lovgivning om sexarbejde i Danmark har gode intentioner, men er utilstrækkelig i forhold til at beskytte sexarbejdere og sikre grundlæggende rettigheder. The Red Van opfordrer til en omfattende reform, der inkluderer afkriminalisering, forbedret adgang til tjenester og øget beskyttelse mod vold og udnyttelse. Implementeringen af disse ændringer vil bidrage til et mere sikkert og retfærdigt miljø for sexarbejdere i Danmark.
Referencer:
Bachlakova, P. (2020). Sex work, stigma, and the challenge of harm reduction in Denmark.
Vuolajärvi, N. (2019). Governing in the Name of Caring—the Nordic Model of Prostitution and its Punitive Consequences for Migrants Who Sell Sex.
Amnesty International. (2016). Amnesty International Policy on State Obligations to Respect, Protect and Fulfil the Human Rights of Sex Workers (POL 30/4062/2016).
